The Big Easy

9 aug

What humidity looks like. On Canon and on me.

Hver dag er Mardi Gras-dag

Miss Lemisa vil gerne udtales La'Miiizzah. Med sex i stemmen, sagde hun.

Denne mand fik mig til at savne at have Nina Simone i verden.

Hot mama.

The Big Easy.

Ondt i håret. Ond i sulet.

Det er så pisseflabet, at de bruger ordene ‘høj luftfugtighed’ om det sydlige Louisiana, hvor New Orleans ligger. For luften her er decideret våd. Som om nogen konstant står og sveder på én.

Derfor er det så dejligt, at der foregår så meget inden døre i det lille, franske kvarter. Ah, sval air-con. Fx i de mange butikker og det store marked. Der er alt i farverigt ragelse, tjekkede værtindegaver, musik, musik, musik, voodoo-gejl, antikviteter, øko-handler og Mardi Gras-souvenirs. Fra virkelig god smag til seriøst dårlig.

Man kunne også søge ind på The Old Coffee Pot til Miss Shirley, Miss Pearl, Miss Lemisa (foto) og Miss Wilhelmina.  Vi havde ikke siddet der i 30 sekunder, før Miss Shirley brød ud i en dyb, øredøvende soul-udgave af “Happy Birthday”, fordi en gæst var kommet til at afsløre, at han havde fødselsdag. Miss Shirley er også typen, der serverer cajun-omelet (Sis’ Soul Food Omelette) og grøn salat for danskerne og siger, at det er fint, at vi er slankere end amerikanerne. At det giver god mening, så fornuftigt som vi spiser. Men at der nu heller ikke er noget i vejen med lidt på sidebenene. Hun klappede os på skuldrene, klemte vores hænder, slog sig så på bagen og slog en latter op, inden hun vimsede videre.

Når heden har fjernet sig fra den klamme ende af trediverne og ned mod midten af samme, kunne man måske bevæge sig ned gennem de små gader, der alle har både franske, engelske og spanske navne. Her bølger jazzens trompeter og saxofoner og alle deres venner ud fra barer og gyder. Overalt. I den lune morgen, i den dovne middagshede, i den vilde aften, der tilhører Bourbon Street. Et lydtæppe, der bliver siddende i huden.

Man kunne også sætte sig i gården på hotellet og se på ejerens kat, der er særligt ramt af weltschmerz og surmuleri i disse dage, fordi hans ejer har meldt sig til et, hold fast, Pet Grooming kursus. Og når man går til undervisning i dyre-styling, skal man jo have en prøvekanin. Erm, en prøvekat. En svært skamklippet prøvekat.

Man kan også gå langs Riverwalk. Måske sætte ud på en gratis sejltur på Mississippi. Måske kigge inden for til gumbo, jambalaya og kreolerkrydderier på New Orleans Cooking School. Men man kan også bare… slappe af. For Nawlins er… The Big Easy.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: