You can kill a dreamer – not the dream

10 aug

Downtown Memphis. 4. april 1968, det er tidlig aften. Martin Luther King læner albuerne på svalegangen uden for værelse 306 på Hotel Lorraine. Tager de sidste hiv af en cigaret, inden han skal til middagsselskab. Vennerne skynder på ham nede fra parkeringspladsen, de er sent på den. Martin Luther King har ikke travlt. Det har han aldrig.

Et skud flænser luften. Rammer dr. King. Skuddet går ind i halsen og ud gennem brystet – og river alt med sig ud.
Da Martin Luther King falder om på betonbalkonen foran værelse 306, har han krøllet cigaretten sammen i sin hule hånd. En gammel vane. Han vil hellere dø end at lade sine børn finde ud af, at han ryger, plejede han at forklare sig.
Der ligger han. 39 år. Skakmat. Tvunget i jorden af et enkelt skud, som den bartenderstuderende James Earl Ray har affyret fra et badeværelsesvindue tværs over gaden.
Dr. King har længe anet, at han ikke ville opleve sin 40 års-fødselsdag. Dødstruslerne er tikket ind i en lind strøm, som tilslutningen til borgerrettighedskampen er eskaleret. Han har slået sig til tåls med tanken om, at han ikke bliver gammel. Det ved hans venner. De ved også, at det var ro, han udtrykte, da han aftenen inden skuddet prædikede i Mason Temple foran horder af memphianere i eufori, der sammen med ham ladede op til strejke og demonstration i protest mod de sortes lave lønninger og forskelsbehandlingen af dem: “I may not get there with you. But I want you to know that we as a people will get to the promised land.”

Hustruen til Hotel Lorraines ejer falder om i receptionen, da hun får nyheden om, at skuddet, hun netop hørte, har ramt hendes stamgæst, dr. King. Et hjerteanfald, fortæller lægerne senere hendes mand.
Martin Luther King erklæres død på hospitalet, og verden går på pause. Trækker vejret dybt, inden optøjerne tager til.
Hotelejerens kone dør fire dage senere.

Hvis du nogensinde er på Memphis-kanterne, så kan du roligt droppe Graceland og nøjes med én oplevelse, der indtryksmætter i flere døgn: National Museum of Civil Rights, der er indrettet i Hotel Lorraine, hvor Martin Luther King blev skudt.
Alt er nu en udstilling over borgerrettighedskampene i USA. Dokumentarfilm, kreativitet, ro, eftertanke og lærdom. Rosa Parks, Jesse Jackson, Kennedy. En på alle måder stor oplevelse.

Pressekortet sendte mig gratis igennem lugen – og min mor fik en grædefærdig debut med seniorrabat. Det er vi endnu ikke parat til at tale om.

Reklamer

4 kommentarer to “You can kill a dreamer – not the dream”

  1. Panda august 10, 2010 hos 10:11 am #

    Hvor er det fine ord i en perfekt rækkefølge. Lækker læsning. Du får det wonderfully, og hvornår rammer du i øvrigt uni?
    Hyg dig dejligt med moren. Den ungdommelige mor, det er sikkert; så kan alderen kalde sig, hvad den vil.
    Much love ya’ll!

  2. Kama august 10, 2010 hos 11:33 pm #

    Søde ord, Panda. Jeg ramte uni i dag. Mere om det herfra!

  3. M. august 11, 2010 hos 1:14 pm #

    Hvor fantastisk skrevet!
    Jeg fik helt gåsehud. En skønne dag vil jeg over og se det museum.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Vil gerne takke Søren Pagter og Mads Greve « Best of Bibelbæltet - august 14, 2010

    […] nogle af de andre hovedfag? Men så kom vi til at snakke om mine rejseoplevelser fra New Orleans og Memphis, og så sagde hun pludselig: “You know what, miss? I think Dr. Heller is in today. The […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: