Kassedamechat

16 aug

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad der foregik i hovederne på Walgreens grundlæggere, da de udtænkte det forretningskoncept? I Walgreens finder man: et døgnapotek, et aisle til hudcremer, en til hundemad, to aisles med fødselsdagskort, en til køkkenudstyr, en til kiosklitteratur, en til blonde hair-extensions, en til hudblegemiddel til afro-amerikanere (?), en til billige t-shirts, en til over-alls, en til skolestartsudstyr og tre til tv-dinners til mikrobølgeovnen? Vil virkelig gerne møde deres kerneforbruger, der on a regular basis har brug for alt det.

Nåm, i min lokale Walgreens sidder der en kassedame, som i dag hjalp mig med at teste den hårtørrer, jeg var interesseret i. Og så spurgte hun, hvor jeg er fra. Og svarede et Southern “Oh Deeenmark, I love it!”

Og det siger de alle. Altså, seriøst, alle her synes, at Danmark er absolutely awesome. Hvilket er dejligt. Men svært ikke at udfordre. Hvorfor jeg altid kommer til at svare “Oh, have you been there?”, hvortil alle slår blikket ned og svarer et ærligt nej – nogle indrømmer endda videre, at de ikke ved, hvor Danmark ligger eller om vi taler tysk eller hvad. Undtagen Dorothy her.

– Yeah, I went a bunch of times. I’ve travelled all over Europe.

Og så gled der lissom en skygge over Dorothys ansigt. Som om der var noget hun ikke sagde. Så jeg ventede, indtil hun selv sagde det.

– I’d love to go back. But I haven’t really been there since the 1990’s. That was back when you Europeans… still… liked us. It was more fun back then.

Og så stod jeg der med min danske høflighed, der i mit indre gav hende ret. Selv ikke Obama har slettet den generelle holdning til amerikanere som gun-loving republicans, der skal blive hjemme i USA med deres terrorfrygt. Altså. Heller ikke hos mig. Jeg indrømmer da gerne, at jeg ikke kun sidder i Syden for at studere – men også for at glo på rednecks sige y’all og dang. Det sagde jeg selvfølgelig ikke. Jeg slog en nervøs latter op og udbrød:

– Haha, we still like you. We still like Americans. Really.

Og Dorothy gav mig et diskret elevatorblik som for at tjekke, om hun mon var oppe imod en mentalt retarderet her. Hun må have besluttet, at det var hun ikke, for hun sagde:

– Honey. You don’t have to say that. I went for a short trip to Paris in 2003. They were actually mean to me.

Og her var det, at jeg var lige ved at fnise usikkert, at sådan er parisere skam mod alle. Jeg lod være. Dels fordi Dorothy sikkert kender Paris bedre end jeg. Dels fordi nogen tidligere på ugen lærte mig noget om stereotyper. At man ikke må generalisere. Og at man ikke må sige, at franskmænd som folkefærd er arrogante og uhøflige. Ligesom man heller ikke må tænke, at alle amerikanske kassedamer er uvidende og ignorante.

Men jeg håber, at Dorothy kommer til Europa igen. En dag.

Reklamer

3 kommentarer to “Kassedamechat”

  1. Bælla august 16, 2010 hos 8:47 am #

    I heart your blog.

  2. Flo august 16, 2010 hos 8:29 am #

    Det der er jo artikelmateriale. Interviewguld. Skriv, for satan, skriv, og send hjem til samtlige aviser.

  3. MOM Lotte august 16, 2010 hos 3:43 pm #

    How nice to hear that you’re allready investigating and exploring your surroundings. Love your stile. Like Fie says: go for it and try more of it.
    Love Mom

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: