Krusedullens pris

25 aug

Forleden forklarede mine to amerikanske suitemates, Heather og Kayla, at man ikke kan bestå 6. klasse i Tennessee uden at have skrevet under på et såkaldt abstinence commitment card. Et dokument, der “binder” det underskrivende barn til ikke at dyrke sex før det er indrulleret i den hellige ægtestand.

Hverken Heather eller Kayla kendte nogen fra folkeskoletiden, der havde overholdt kontrakten.Tværtimod havde 12 piger fra Heathers årgang afsluttet 9. klasse med gravid topmave på.

Vi grinede lidt af det. Egentlig ikke fordi konceptet med at få børn til at tænke over tingene, før de bare kaster sig ud i dem, er hen i vejret – men mere af det med at tvinge dem til at skrive under. At sætte dem ned i karakter og lade dem risikere at skulle gå et klassetrin om, hvis de ikke makker moralsk ret. The land of the free, right.

Ikke mere end 10 senere timer senere sad jeg til min første gang undervisning i religious studies. And wouldn’t you know it. En seddel blev delt ud.

  • We will listen to each other, patiently and carefully, assuming that each one of us is always doing their best.
  • We will be critical of ideas, not people.
  • We will show respect for others’ feelings, beliefs, and thoughts; and we will not make comments that disparage any person on the basis of race, gender, ethnicity, national origin, religion, social class, or sexual orientation.
  • We will make space for one another to speak.
  • We will recognize our privilege by having done the assigned reading and having prepared for lively engagement when coming to class.

Ikke så tossede kladder til guidelines, tænkte jeg umiddelbart. Vi sad trods alt midt i en religionstime. Alle diskussionsemners moder. Men så kom det lille, mundtlige aber-dabei. At vi, med mindre vi ønskede at dumpe forløbet, skulle underskrive sedlen og aflevere til professoren. Som i øvrigt mønstrede et undskyldende ‘jeg ved godt, at I er voksne mennesker. Men gør det nu bare. Skolen kræver det’-smil.

Javel. Der var ikke så meget andet for end at makke moralsk ret og sætte en krusedulle. Visse ting vokser man åbenbart ikke fra her.

Reklamer

En kommentar to “Krusedullens pris”

  1. Linda september 2, 2010 hos 3:05 am #

    Kære du. It is just like so much fun to read your blog.
    KH Panda
    Jeg skriver under på, hvad som helst, hvis det sørger for, at jeg ikke falder i karakter.
    Men hvor er konsekvensen, når man nu ikke gør, som der er skrevet under på?
    Måske er en baby i den alder nok konsekvens.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: