Er dog smigret over, at nogen troede, at jeg kom fra politiet

5 sep

Han vendte og drejede mit kørekort. Og så sagde han det. Kraftedeme.

– Ma’am, I’m sorry. I can’t accept this.
– My drivers license? What’s wrong? The date is right there. There. September 20th nineteen-eighty-four. Four.
– But it could be fake.
– Fake? What? The European Union flag is right there?
– The Europ-…? Ma’am, I really am sorry, I can tell that you’re not underage, but… don’t you have your passport with you?
– No, I didn’t bring my passport. I’m trying to buy two cans of Heineken, so I didn’t bring my passport. That would be stupid.
– Then I’m sorry. We’re just… we can’t. Because in theory you could be a cop.

Han hviskede de tre sidste ord. Som om de var farlige.

– A whut?
– A cop. Undercover. Trying to see how easy it is to buy alcohol with fake foreign id. Taking advantage of the fact that we don’t know how other id cards look.
– Oh. That’s… that makes sense. I guess. But… I’m not a cop. I can speak Danish for you. Nu taler jeg dansk. Sådan her taler man dansk. Det er der ikke mange politimænd herovre, der ville kunne, vel, lalala, dansk. See? I can even repeat that for you so you know I’m not faking?
– …?
– … sorry. For that.


Jeg rømmede mig. Og anede ikke, hvori hverken argumentationen med EU-flaget eller min danske tale havde hjemmel. Vidste heller ikke hvad mit næste træk var. Kun, at jeg ville vinde det her, hvad end det var. Så jeg indledte en længere stirrepause. Hvor jeg dels pustede mig op som en 25-årig voksen, dels prøvede at se casual nok ud til, at jeg ikke lignede nogen som helst ovre fra ordensmagten. Det virkede. Selv om der gik lang tid. Uhyggeligt lang tid, inden han sagde:

– Whatever. Alright. I’m feeling Christian today. You can have them.


Jeg skulle lige til at bemærke, at en sand kristen næppe ville sælge mig Heineken, men hvorfor udfordre mit held. I stedet betalte jeg, takkede den kristne og lod de medbragte amerikanere føre mig og de andre udvekslingsstuderende ud i en gyde, hvor vi bundede vores øl fra brune poser. Sked højt og flot på USAs politik om ‘ingen åbne alkoholiske drikke in public’ – og for sammen, når vi troede, vi så en politibil. Og på vej på bar tog jeg et langt drag af aftenluften og kunne mærke, at det var næsten som at være tilbage i 1999 i Beder eller Mårslet, på vej til klubfest og gemte øl i busken. Med Buffalo-støvlerne spændt, den hvide eyeliner penslet på og Dready-sweatshirten strøget. Ah ja. Hvilket sandt privilegium at være lige dér i fortiden.

Reklamer

7 kommentarer to “Er dog smigret over, at nogen troede, at jeg kom fra politiet”

  1. Kjeld september 6, 2010 hos 12:25 pm #

    Ha, fantastisk, at man på samme tid skal føle sig så ung og så gammel. Måske skulle man oprette en facebookgruppe “for os, der muligvis er gamle på papiret, men ingenlunde et år over 20 mentalt”
    …og der afslørede brugen af ordet ‘ingenlunde’ vist lige alt.

  2. perlerplade september 7, 2010 hos 4:33 pm #

    Årh, Dready! Troede, jeg var den eneste. Min var brun og very classy (dog lidt fnulret, men det var en del af looket – kinda).

    • Kama september 7, 2010 hos 5:31 pm #

      Min var også brun! Og uden hætte – ikke som de andres. Meget vigtigt. Og mine Buffalo var flade, ikke høje. Heller ikke som de andres.

  3. Søren september 12, 2010 hos 2:02 am #

    Smuk historie.
    Husker også tiderne fra klub- og flashfesterne i Beder og Mårslet, hvor man gik og rodede igennem busken for at finde den pisang ambon, signes mor havde købt med hjem fra grænsen. Og hvordan man blev lukket direkte ind til sodavandsdisko, selvom man åbenlyst havde en promille på linje med ens alder.

    Nyder dine beskrivelser af livet i US.

  4. Flo september 15, 2010 hos 3:10 am #

    I’m feeling christian today..?! Harh harh haaarh. Æhææh. *tørrer grinetårer væk*

  5. Jesper november 18, 2010 hos 4:44 pm #

    Kama – fantastisk blog, den må jeg følge fremover! Var selv på udveksling i US/CA midt 90’er (regn selv efter), kan genkende MANGE ting! Utroligt – men sandt.

  6. Søren Frey december 6, 2010 hos 2:41 pm #

    Ja. Jeg var så i Texas i ’95/’96, der ville de ikke godtage mit pas da jeg skulle købe cigaretter. Masser af andre “sjove” historier, men der er åbenbart ikke sket meget udvikling siden da. Kan genkende en masse i det du skriver

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: