Good flu // bad flu

13 sep

Nedtur ved at være syg i staterne

  • At Dr. Phil er så passé i sin egen hjemegn, at han slet ikke findes på formiddagssendefladen mere. TV 3, how I miss you.
  • At man i hvert fag har omkring 70 klassekammerater, fordi de er meget glade for forelæsningsformen herovre og ikke så store fans af spontan networking. Hvilket betyder, at man i praksis kun kender sig selv i skolesammenhæng. Ingen sidemand, man liiige kan facebooke og spørge om noter og “what did I miss”.
  • At man, grundet ovenstående, kæmper sig til undervisning alligevel for ikke at komme bagud. Med snot og støn stående fra alle åbninger. Undskyld, men sådan føles det altså.
  • Det totale fravær af mors influenzamikstur (to dele kodimagnyl til to dele Ipren. I mange dele om dagen. Aspirin er ikke det samme, fat det så), god te og billig honning. Smager som om nogen har udviklet tesmagen kaffegræs-med-et-twist-af-karklud.

Optur ved at være syg i staterne

  • WAL-FLU. Jeg har denne flydende lykke mistænkt for at være hestebedøvelse, men jeg er altså temmelig ligeglad, for jeg er lukket ud på de semi-evige søvnmarker af et enkelt slurk af denne liquid pain reliever, som aldrig bliver tilladt i EU.
  • Endeløse onlinemængder af Matthew Fox og Josh Holloway og de andre fra LOST. Bare ærgerligt, at man er for knocked out på WAL-FLU til at følge med i andet plot end øde ø + lækre mænd + creepy underlægningsmusik.
  • Den amerikanske automatreaktion: at så skal jeg da til læge? Man fristes kort til at give dem ret, hoste lidt mere eftertrykkeligt og dåne lidt, for ja, man er vist i en svært kritisk tilstand… Måske er det SARS!? Men altså. Er vi enige om, at lægen siger, at jeg har brug for søvn, masser af vand og dårligt tv? Godt så. Så bliver jeg lige her i stedet.
  • Højskolestemningen i den internationale lejr, som næsten vejer op for, at ingen danskere har sendt pylresms’er endnu. Der kan i øvrigt godt pylres via Skype og mail. Mor.
Reklamer

2 kommentarer to “Good flu // bad flu”

  1. Linda A. september 13, 2010 hos 12:48 pm #

    Det er MEGET synd for dig, og hvis der ikke var så fordømt langt at cykle, ville jeg sadle op med det samme og overbringe dig dårlige sladderblade, cherry coke og bjerge af slik. Som jo hjælper på ALT.

    Sender et cyber*ae* tværs over atlanten i stedet.

    • Kama september 13, 2010 hos 1:40 pm #

      Krise delvis afblæst. Kæmpede mig til Photojournalism, hvor jeg fik ros for mine billeder. Offentligt. Meget. I et auditorium. Dét hjælper på ALT.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: