Min tirsdag aften med Ron Jeremy

29 sep

Jeg har desværre ikke noget originalt take på tirsdagens The Great Porn Debate mellem vor lokale pastor, den unge Craig Gross, og pornoindustriens bedst kendte, erhm, ansigt, Ron Jeremy. Var de stereotype kristne mødt op til debatten i universitetets auditorium? Ja. Råbeafbrød de debatten med uvæsentligheder? Ja. Var de stereotype kloge-Aager mødt frem med deres forudsigelige “porno er lige så misvisende som Disney, Mr. Gross. Man får også falske forhåbninger om verden ved at se Pocahontas.”. Ja. Rejste alle mandlige fremmødte sig op i en fælles bølgeapplaus, da Ron Jeremy trådte frem på scenen? Ja. Syntes pastoren, at frække film er for skrækkeligt og nedværdigende for kvinder og usundt for mænd? Ja. Syntes Ron Jeremy det samme? Nej. Så havde han nok ikke medvirket i 1800 af slagsen. Var det hele lidt forudsigeligt og… plat? Ja.

Jeremy er i øvrigt præcis så forventet grim som arvesynden, men til gengæld utroligt veltalende. Og så er han veluddannet. Med noget master i teater og specialpædagogik (høhø, “specialpædagogik”, men nej-nej, den var god nok, jeg kan bare ikke helt begribe, hvornår han dog har haft tid til at passe studierne?).

Så jeg tog en masse billeder. Nu jeg alligevel var der.

Pr. definition kan jeg godt lide typer, der møder op til debataftener i røde crocs og hawaiiskjorte og fortæller, at hans personlige favorit er missionærstillingen. Men jeg kunne nu også godt lide den unge, pæne pastor, der havde hjertet det rette sted. Mindre vild var jeg med den feminist-historiker i krøllet lag-på-lag, de havde sat til at ordstyre. Hun må have slupret en gang glosuppe, inden hun trådte op, for hun var meeede optaget af den gamle gris.

… og dét er cirka så seriøst som jeg evner at behandle den happening, det var, at vi alle – inklusive feminister – kom for at tirsdagsglo på pornogiraffen.

Reklamer

4 kommentarer to “Min tirsdag aften med Ron Jeremy”

  1. fru Z september 29, 2010 hos 7:46 am #

    Nu går jeg i sådan noget skole, ing? Og lærer blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved ALT! Så mit spørgsmål til dig er, hvorfor? hvorfor? hvorfor? hvorfor? hvorfor?
    (Du skal så forestille dig, at du svarer på det første “hvorfor”, hvorefter jeg stiller det næste.)

  2. M. september 29, 2010 hos 11:30 am #

    Du lever det fede liv derovre!

  3. Jens september 29, 2010 hos 12:15 pm #

    Tænk ikke på originalt take. Det er alt rigeligt, at du bringer ordet ‘pornogiraffen’ ind i verden. Men lidt øv alligevel. På papiret kunne den debat have været god spas/interessant.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Jingle Bells! I håner mig! « Best of Bibelbæltet - oktober 1, 2010

    […] Forleden mødtes jeg med min far på Skype. Han synes, at der er lige vel mange, quote, ‘porno-gnomer og lokummer‘ på min […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: