At skrive historien om

14 okt

Husker I den scene i Pretty Woman i elevatoren, hvor Julia Roberts siger til Richard Gere på vej til operaen “if I forget to tell you later, I had a really good time tonight”?

Lidt sådan er det at være lige her på UT i efteråret 2010. Her er så mættet med alt, at jeg formentlig glemmer halvdelen af detaljerne om, hvor skønt her er. Når jeg kommer hjem bliver det sikkert til halvhjertede, utilstrækkelige fraser om ‘ja, det var mægtigt at være på udveksling’… og så det lille signal, der ligger i den lavere frekvens i de mere gennemskrevne indlæg her på bloggen: der sker så meget godt og fint og nyt med skolen og nye venner og arrangementer for tiden, at der ikke er tid til så meget skriveri. Og det er jo faktisk et godt tegn.

Men én formulerbar ting kan jeg dog sige, at jeg vil kigge tilbage på, når jeg sidder hjemme i svinekødets eget land: hvilket privilegium det altså har været at få lov at gå i gymnasiet igen som 26-årig. Og jeg siger det helt uden at grine overlegent. Jeg ved godt, at jeg har været lidt harsk på bloggen over det faglige niveau hos mennesker som Jessica – men faktisk passer det mig fint, at universitetet her ikke har ret meget med danske akademia at gøre. For tilbage på Marselisborg 2001-2004 var jeg aldrig den straight A student, jeg er her. Måske kunne jeg have været det – men min rådne, teenagede selvdisciplin satte en stopper for, at jeg nogensinde ramte et særligt mindeværdigt gennemsnit. Tænk, at jeg får lov at gøre det en lille smule om! Jeg ved godt, at mine amerikanske A’s ikke kommer til at tælle nogen steder, og jeg ved godt, at de ingenlunde udvisker de tre 6-taller, der til evig tid vil håne mig på mit århusianske eksamensark. Men tænk at få lov at opleve, at Miss Tucker skriver “I can’t wait to read your next essay” på min stil, eller at Dr. Papke stopper mig efter timen og siger “you’re doing really great”, når jeg nu troede, at jeg forpassede den slags chancer som 19-årig. Blev fandme næsten rørt, altså.

For mig er det en lille art historieomskrivning, vi har gang i her. Og hvis jeg glemmer at sige det, når jeg kommer hjem, så havde jeg det virkelig godt.

Reklamer

7 kommentarer to “At skrive historien om”

  1. TBS oktober 14, 2010 hos 12:56 pm #

    Du ER heldig! Mine 3 år i Kolding Købmandsskoles vold var uden sammenligning de værste(beklager søøørgelig stemning i kommentarfeltet, jeg er glad igen nu 🙂 og jeg har ønsket tusind gange, at jeg kunne tage turen en gang til. For mig var det dog mere socialt end fagligt, den haltede, men same-same.
    Jeg er helt lilla af misundelse over at du får en flig af det nu – og nyder at være lidt med på turen!

    • Kama oktober 14, 2010 hos 1:01 pm #

      Ouch. Kolding Købmandsskole. Lyder… grumt. – Og jeg nyder at have passagerer med på turen! Også selv om de er lilla!

  2. Uden Relevans oktober 14, 2010 hos 3:36 pm #

    Sikke en positiv stemning 🙂

    Her i landet er vi ikke altid så gode til at rose folk når de gør det godt.

  3. Booh oktober 15, 2010 hos 6:45 am #

    Hvor er det skægt Basse – Jeg har netop skrevet det citat fra Pretty Woman. What are the odds? Det var så i forhold til at flytte fra Århus. – Ja Århusianeren har fået job i hovedstaden!
    Og jeg er nu glad for at den “rådne teenager” gik på Mars med mig også..!

    • Kama oktober 15, 2010 hos 1:10 pm #

      Hvor har du skrevet det citat? Vil gerne læse med, hvis du også blogger og blotter et sted i cyberspace 🙂
      Og jeg er skam også meget glad for, at vi landede på Mars på lige præcis samme tid! Og jeg vil til evig tid mene, at mit 6-tal i old var ofringen værd. For jeg mindes, at du introducerede Rikke og mig for Princes Sometimes It Snows In April i stedet for at piske os til at terpe. Hvilket bytte!
      Helge til sommer? Jeg håber. Hvis I kan holde mig ud, når jeg kommer hjem og lyder som Chris MacDonald.

  4. Carina oktober 15, 2010 hos 1:18 pm #

    1000 mange tak for at få lov at være med på turen, det er så fornøjeligt!

  5. MOM oktober 16, 2010 hos 1:14 pm #

    Tak for at jeg måte nyde dit trip tilbage til 2001-2004 og dine refleksioner dengang og nu. Det er voksent. Nyd det, min datter. Klemmer…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: