Om hvordan Sverige hindrer min karriere

24 okt

See this guy? Se hans næsering? Hans plettede forklæde? Hans attitude og hans boks til drikkepenge, hvor der står “My milkshake brings all the tips to the jar”? Hvordan han oser af enten Forstadsrebel Der Keder Sig eller Arbejdsløs Musiker eller begge, men i hvert fald helt sikkert er god for en Virkelig God Historie? Han er kok. Eller. Han laver mad, ikke. Nok ikke mad, du har lyst til at indtage, men dog mad. Og min indre journalist var straks alert.

Vi mødte ham bag disken i en sandwichbar ved Married With Children-springvandet i Chicago og som den turist, jeg elsker at være, spurgte jeg, om jeg ikke nok lige måtte tage et billede. Forsøgte at være henkastet interessant (svært at være, i øvrigt, når man har sved på overlæben fra dagens 15 kilometers gang, klistret hår og man opdager, at man lige har spurgt totalt fremmed mand, om man må fotografere ham) og Danny her stillede da også pænt op. Og spurgte med et uinteresseret snøft, hvor vi var fra, mens han lignede en kritisk turistoverdosis, der udelukkende talte pænt, fordi bossen havde truet med at fyre ham, hvis han var uhøflig overfor flere kunder.
Og hvad skete der selvfølgelig i det øjeblik, Ulrika nævnte, at hun er svensk? Triste, trætte Danny Chicago stak hovedet ud fra sit bur og halsede begejstret, om det virkelig var sandt. For han havde aldrig mødt nogen fra Sverige, og Sverige er jo det fedeste land, det ved alle. Især deres musik. Og så lirede han listen over sine svenske yndlings-punkbands af sig, og Ulrika nikkede med og lo (lidt for kækt, må jeg nu nok tilføje) og jeg nikkede slet ikke, for jeg aner intet om svensk punk. Ulrika fattede, at hun var en dårlig wingman i Journalistens udtalte forsøg på virkelig at bonde med autentiske chicagoans, så hun pegede på mig og sagde “Se, Danmark, hun er fra Danmark, Danmark er også sejt?”, og Danny gav mig elevatorblikket, snøftede igen uinteresseret og mumlede “Denmark?” og gjorde det meeede klart, at han aldrig havde hørt om nogetsomhelst Denmark. Og så fokus på Sverige igen. Han kunne endda sige noget på svensk. Som godt nok viste sig at være finsk og ret grimt i tonen, men alligevel.

Sverige. You kill me. Var det ikke for jeres blonde smil og lange øjenvipper og charmerende attitude som altid stjæler billedet fra den blege, danske pork-n-beer-charme, så havde jeg garantrisse fået mig en solid røverhistorieudveksling og en bajer med Danny Chicago i aftensolen med udkig til Buckingham Fountain. Jeg ved det bare.

Reklamer

3 kommentarer to “Om hvordan Sverige hindrer min karriere”

  1. Sweden oktober 25, 2010 hos 5:52 pm #

    Haha!! Lägg av!

  2. Bælla oktober 25, 2010 hos 8:34 pm #

    Ja, verkligen! Jävla danska kötbulle-alkis.

    Kh Wannabe-Sweden

  3. Uden Relevans oktober 28, 2010 hos 1:25 pm #

    Nu er svensk punk også svær at hamle op med, du skulle have kommenteret hans fine Damned t-shirt portrætterende coveret fra debutalbummet damned damned damned.

    Bedre held næste gang!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: