Hjælp! Kalorierne fandt mig!

29 okt

Bloggen er visnet. Og ved I hvorfor? Fordi dens forfatter er visnet. Har hængt med mulen i nogle dage, og nu har jeg endelig leget detektiv i egen tilværelse og har fundet ud af whodunnit. Sukker og transfedt did it. En regulær saga ind i selvransagelsen, I tell’ya.

Det hele begyndte, da jeg opdagede, at Starbucks‘ cappuccino smager meget bedre end Starbucks’ almindelige kaffe (duh), hvorefter sødt mælkeskum med kaffesmag blev min primære koffeinkilde. Så kom jeg til at rette mig efter nogle fjolser, der sagde, at i Guds eget land er det altså blasfemi at drikke sukkerfri Diet Coke, når man kan drikke almindelig cola. Hm. See where this is going sukkermæssigt?
Så mødte jeg Sara Monberg, dansk landsholdsgolfspiller på fuldt scholarship i Tennessee og – vigtigere – min hidtil største lasagnefan. Hun introducerede mig for cheesedip. En klæg, himmelsk blanding af konserveringsmidler, sukker, mayonnaise og ostearomastoffer, som lige skal have et halvt minut i mikrobølgeovnen og så hældes ud over chips. Æhm. Det er et måltid i sig selv. Og det er vanedannende. Ligesom de friturestegte minipizzaer, som min eksamensmakker, Amy, præsenterede mig for, er.

Herefter kunne selvrespekten ligge på et lille sted. Og en syrlig (og meget sukkerafhængig) stemme bagest i hovedet sagde, at man altså ikke kan lege seriøs turist på fremmed kontinent, hvis ikke man tager et hovedspring ud i landets kulinariske tilbud. Så det gjorde vi så. Og blev glad for mikrobølgeretter. Både dem fra Lean Cuisine og dem fra… Dr Oetker (meget amerikansk). Og så opdagede jeg French Twirls, en lille sukkerrulle af butterdej med flødeskumscreme i midten. Og Snickers-is. Og Hot Pockets. Og pludselig kunne jeg ikke længere se mening i at kaste flere dollars efter friske grøntsager i supermarkedet, når nu man kunne få dem serveret på iHop. I en burger. Med mayonnaise på. Og sukker i milkshaken ved siden af.

Ved I godt, hvad der sker, når en, der ellers har en underudviklet smag for sukker, pludselig kårer sig selv som Årets Sukkergris? Man bliver træt. Og så bliver man trist. Og så opdager man den sære følelse af at være meget mæt og meget sulten på samme tid. Og mens man sidder og funderer over, hvordan man kan få sit næste fix uden samtidig at virke alt for sørgelig på bofællerne, banker det på døren. Og ind træder naboen med en gave. Verdens fineste, hjemmelavede kæmpe-kreation af silkepapir og dødningehovedet og… en milliard små slikposer. Fordi det er Halloween, en weekend der er lavet af sukker. Suk. Se hende lige, Amaris, som hun sidder der og godter sig over al den klistrede lykke, vi skal hælde i os.

Det stopper lige her, mit forhold til amerikansk madkultur. Det var en kort, ligegyldig affære. Men hvis nu det tragiske sker, at sukkeret vinder over mig, så vil jeg bare lige sige, at der er patvrider til den, der griner af tyksakken i cowboyhatten, når jeg gæster Kastrup i december.


Disclaimer – denne blogpost er skrevet i et episk anfald af PMS, hvor hadet til verden og selvet er stort. Tag det ikke seriøst.

Reklamer

15 kommentarer to “Hjælp! Kalorierne fandt mig!”

  1. fru Z oktober 29, 2010 hos 2:21 pm #

    Men hvis man skal se det i det lyse lys, så er det nok bare meget godt, at du ikke skal være derovre et helt år. Husker så meget de der udvekslingsstudenter, der svulmede til dobbelt str. på sådan et år. Du ved. Og så længe der ikke går Supersize me i den…så går det vel endda?

  2. p_ernille oktober 29, 2010 hos 3:55 pm #

    det går over når du kommer hjem igen:)

  3. Trine B oktober 29, 2010 hos 6:34 pm #

    Åh, jeg elsker sukker, mayo og dine blogposts, Kama!

    • Kama oktober 29, 2010 hos 8:15 pm #

      Tak, søde Trine. Suk. Ville ønske det var tre ting, der ikke gik hånd i hånd. Må snarest begynde at ryge igen.

  4. Magnus Bjerg oktober 29, 2010 hos 7:16 pm #

    Held og lykke med det. Husk at TRECs er lige på den anden side af vejen (jeg tabte faktisk fem kilo derovre) og hils så Sara RIGTIG mange gange. Hun er voldsomt god at have med i byen.

    Mvh. Magnus (der savner knox-folkene rigtig meget lige nu)

    • Kama oktober 29, 2010 hos 8:14 pm #

      FEM KILO!? Så gider jeg ikke hilse Sara. … Hm. Ok så. Jeg antager i øvrigt, at hun er endnu sjovere nu, hvor hun er 21. Ha.

      • Magnus Bjerg oktober 30, 2010 hos 8:34 am #

        Hun havde aldrig problemer med at komme med på bar, så vidt jeg husker 🙂

  5. Maria Greve oktober 29, 2010 hos 8:12 pm #

    Betyder det, at du ikke arbejder på din sixpack i det dersens vidunder-fitness-center du har flauntet på bloggen?

    • Kama oktober 29, 2010 hos 8:13 pm #

      Jeg arbejder på det! Men måske betyder det bare, at det ikke går så godt med arbejdet, nå!

  6. Karin oktober 30, 2010 hos 11:45 am #

    Stemmer for mindre sukker til Kama – mere blogpost til folket !!

  7. MOM november 2, 2010 hos 4:58 pm #

    Stemmer på, at du skal forlade det amerikanske fast-food-marked. Hvis du vil have gode råd, så skriv…. min dejlige datter.
    Mor

  8. Bælla november 3, 2010 hos 7:53 am #

    “Underudviklet smag for sukker”…??????? Hahahahahahahahahahahahahaha!

    • Kama november 3, 2010 hos 11:33 am #

      Det var altså dig, der altid ville have almindelig cola, chokolade og is og salte fisk. Og bagte kanelsnegle. Og som hvæsede, når jeg hjembragte Zero, at man hellere skulle drikke det rigtige cola, bare i mindre mængder (lol).

      Nu ikke tro, at jeg er hellig. Jeg ville bare hellere have chips. Og så lidt flere chips. Med dip. Og med flere chips på.
      Faktisk synes jeg ikke, at vi var slemme i sukkerkategorien. Det var når det kom til mad og snacks, at vi hev medaljer hjem. For at inhalere dem.

      • Bælla november 5, 2010 hos 8:05 am #

        Vi var generelt bare slemme i vores symbiose. Meget slemme! Kom tilbage så vi kan være det igen 😉

Trackbacks/Pingbacks

  1. Hvad jeg formentlig ikke når i Tennessee « Best of Bibelbæltet - december 5, 2010

    […] At spise Mississippi mudpie med marshmallows, en sydlig “fristelse”. Har heller ikke prøvet døgnstegt svin… men har til gengæld smagt både grits, gravy, gumbo, peanutbutter pie og peanutbutter-jelly sandwich. Og peanutbutter-banana-sandwich. Og alt for meget andet. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: