Afbrudt, del 2

18 nov

Abortmodstanderne fra gårsdagens Project Genocide var åbenbart ikke færdige. Snakken er ellers gået om dem overalt på campus, og der er heldigvis ikke en eneste af de Tennessee-indfødte i min omgangskreds, som ikke har rystet på hovedet af gruppen og deres fremgangsmåde med human-size plakater af blå-lilla, døde fostre. Det beroliger mig, at den slags også forarger her. Abortgruppen tog sig nu ikke af lidt modvind. De havde bare kørt forstærkning ind, og således var det i dag mænd, der stod klar. Og dermed en mand, en uhyggeligt afmagret og fanatisk stirrende, vindøjet mand, der stak en folder op i fjæset på mig, da jeg krydsede Pedestrian Walk.
Indrømmet, jeg var stadig kørt op fra i går, så jeg tog opstilling ved siden af ham, forsøgte at finde ud af hvilket øje jeg skulle kigge på, og spurgte, hvad meningen med de plakater egentlig var.

Manden blev kontraforarget (endelig!) over min forespørgsel og spurgte, hvad i alverden jeg dog mente med, hvad meningen var.

– These pictures are obscene! And disrespectful! They serve no other purpose than to make people feel bad. How do you expect to change anything by making people feel bad?

Diskussionslysten lyste ud af ham.

– Good!, fnøs han. – They are meant to make you feel bad! If we change just one person’s mind it will be worth it.

– I think you’re turning more people against your cause than winning them over. Why do you need to provoke? Reason and logic don’t work for you?

– Pssh. Most kids in college watch violent slasher movies. This is nothing.

– I don’t watch violent slasher movies.

Tavshed og stirrekonkurrence. Indtil:

– I take it you’re Pro Choice?

– Of course I am Pro Choice.

– So you support killing?

– I support women’s right to decide. And I don’t consider it killing because it’s not life yet at those early stages. A 10 week old fetus is not a baby yet. A 20 week old fetus, now that’s a different matter. But you project people here don’t make that distinction. To you it’s all the same.

– That’s right. It’s killing.

– State law does not agree with you.

– It’s still murder.

– Then don’t have an abortion, sir. Nobody is making you.

Og så marcherede jeg væk. Ja. Jeg ved heller ikke, hvor logikken blev af i den sidste kommentar. It felt right at the time. Ville ønske, at jeg havde sagt noget med, at han da hellere skulle kanalisere alle sine kristne overbevisninger over på de mange sultende, men levende børn her i hans Guds eget land, i stedet for at skære svære beslutninger som abort over samme kam og kalde den for mord.
Er i øvrigt selvfølgelig helt med på, at den vindøjedes udlægning af samtalen ser noget anderledes ud, men så kan han åbne sin egen blog, kan han.

Reklamer

4 kommentarer to “Afbrudt, del 2”

  1. Sara november 18, 2010 hos 5:53 pm #

    Din blog er simpelthen bare den bedste ! jeg ville ønske andre her i Knoxville kunne læse den! men helt enig. jeg var heldig nok til at undgå folkene både i går og i dag . ved ikke hvorfor de følte 1 dag ikke var nok med de billeder..

    • Kama november 18, 2010 hos 7:22 pm #

      Tak! Du er sød! Har prøvet at rende bloggen igennem Google Translate, men så lyder jeg bare som en idiot. No good.

  2. Bælla november 18, 2010 hos 8:41 pm #

    Hvorfor den store trang til at angribe menneske med visuel skræmmekampagne? Lad ham dog ytre sin forstokkede mening i vores frie samfund! Vi lever jo heldigvis i en oplysningstid, hvor en simpel Google-research kan give det enkelte individ nok basal viden til at kunne træffe sin beslutning på et bedre grundlag end sandhedsfordrejende fosterportrætter. Kun godt din it’s-still-killing-ven og co. har været på knoxvillernes læber hele dagen! Uanset hvor pro choice vi er, er det sgu altid sundt med en pseudoetisk debat om abort, så vi ikke glemmer, hvad det egentlig er, vi vakuumsuger ud af vores underliv. Sagde jeg lige underliv? Men. Du ved!

    • Kama november 19, 2010 hos 12:48 pm #

      Jeg er da helt enig med dig. Du ved da, at jeg synes debat er at foretrække! Så derfor trangen til at angribe. Stille spørgsmålstegn. Ytre min holdning til, hvor uenig jeg er med ham. Håber ikke det fremgår som om jeg synes, at vi ikke skal diskutere abort.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: