Hvad jeg ikke vil savne ved USA

24 nov

Det er blevet tid til opsamling. Wrap-up. Fordi det snart er slut, og fordi mit ego er herrestort.

(kvikke læsere fra Berlingskes onlineredaktion vil formentlig bemærke, om ikke det nu var tid til en klikmaskine. En sideinddelt artikel med tilnavnet ‘en klikker’. Men dels rækker WordPress ikke så langt, dels giver vi her på bloggen vores indhold bort gratis.)

Nå. Part One. Hvad jeg ikke vil savne ved USA:

3: Postevand med klorinsmag.
Mest fordi også isterningerne så smager af klor.

2: Amerikanernes angst for begrebet ‘hygge’.

  • For det første har vi neonbelysningen. Over-skide-alt. I Danmark synes det begrænset til de offentlige institutioner, der endnu ikke er arkitektstuderendetegnet; herovre hænger lysstofrørene og det kolde, skarpe lys fra uafskærmede elpærer højt på restauranter, i klasselokalerne og i alle folks hjem. Næææh, hvor hyggeligt. Undskyld, men det virker sgu så… fattigt.
  • For det andet har vi tv-kulturen. Og her jeg ikke tænkt mig at hate på Jersey Shore, The Kardashians eller Teen Mom (for det er spitze tv)… Men jeg er træt af, at man ikke kan slippe for at se tv. Fjernsyn har overtaget nationen! Enhver bar eller restaurant har mindst fire af slagsen – sportsbarerne har et bånd af fjernsyn klistret til væggen, hele vejen rundt i lokalet. Der er aldrig lyd på dem, og engang spurgte Svensken om ikke hun måtte skrue op for en ishockeykamp. Så kiggede tjeneren formynderisk på hende og sagde, at det skulle han søreme lige spørge sin chef om. Altså?
  • For det tredje har vi air-con. Altså overalt. Og det er ikke så meget kulden, som jeg godt kan forstå de afsvedne sydstatsbeboere drages mod. Det er larmen. Mnøøøøhmnnnnn, u-an-set hvor jeg befinder mig.
  • For det fjerde har vi plastik-service. Overalt. Nuff said.
  • For det femte har vi længden på måltiderne (og her taler vi om at gå ud, da størstedelen af collegestuderende synes at leve af mikrobølgemad, hvilket i min bog ikke tæller som måltider). Hvad er der blevet af at dvæle over en lækker middag, nyde et glas vin efter middagen, tygge af munden og lade op inden den lange dessertbeslutningsproces: kage eller ost? Og er det for sent til kaffe? Hm. Når tilbuddet om dessert ankommer under middagen er det svært ikke at afslå, og når regningen kommer, mens de sidste bidder kastes indenbords, er det som om det forventes, at servietten smides på tallerknen. Kan man så skrubbe af. Hvorfor også sidde der og blomstre i kulden? Med plastikbestik under neonlys og tv-skærme?

1. Smalltalk
Prøv å hør. Jeg ved godt, at de bare er høflige. Men jeg synes altså, at det klinger mere hult end næstekærligt, når alle afæsker alle svar på “How are you?”. Det er jo ikke fordi kantinedamen eller klassekammeratens ekskæreste, som jeg tilfældigvis møder på gaden, faktisk er interesserede i, hvordan jeg går og har det. Hvad er der nu i vejen med et simpelt “hey”? Neutralt. Koncist. Dansk.

Reklamer

En kommentar to “Hvad jeg ikke vil savne ved USA”

  1. Karin november 24, 2010 hos 11:26 am #

    Er du ved at overbevise dig selv om, at det er helt fint at skulle hjem? Men HYGGE os i Danmark, det kan vi da heldigvis.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: