Ja, undskyld melodramaet. Må de også få gode liv.

30 nov

Da jeg i 2005 sagde op som kassedame i Odense og flyttede fra byen for good, fik jeg denne syrlige besked fra en af cheferne, da jeg på min sidste dag troppede op på hans kontor for at sige pænt farvel: “Så må du jo have et rigtigt godt liv.”
Ikke bare var det en pigesur og malplaceret besked fra en mand, der ikke kunne forstå, at lykken ikke var at scanne varer dagen lang til abeløn; afskedssalutten var også akavet. Og noget af det, jeg husker tydeligst fra min lovende karriere i landets niendestørste Føtex (og ja. Det er sådan de praler. Med at være nummer 9). For han havde jo ret. Jeg skulle aldrig nogensinde se ham eller dem igen. Og hvor rart eller ligegyldigt det end var, så var det underligt. Pludselig at blive meget opmærksom på, at man aldrig aldrig nogensinde skulle se dette menneske igen. Det er en underligt intim erkendelse at nå til sammen med fremmede. Adjø!

I går hørte jeg sætningen igen. For første gang siden Odense. Vi havde afsluttet sidste time i religion, og Kevin, min uhyggeligt rare sidemand semestret igennem, fulgte mig hjemad for at at debriefe fra det både spændende og ulidelige fag, der nu var slut. Da han drejede af mod biblioteket rakte jeg klør fem frem og ville sige ‘tak for nu’, så uhøjtideligt som det nu kunne lade sig gøre at sige farvel-for-good, men han grinede og sagde noget i retning af ‘slap dog af, vi ses vel til februar?’. Jeg måtte svare at nej, jeg er kun i Knoxville i efterårssemestret. Hvorefter Kevin blev sådan lidt halvfebrilsk i krydderen, greb min hånd, ruskede den, brød ud i et grin og råbte let, mens han gik væk: “Well, have a real nice life, then!”.

… ja? Tak? I lige måde? Farvel, du.

Hvorfor står du der i regnen, Kama? Så gå dog hjem. Hvorfor nu så sentimental?

Fordi det regner i alle Knoxvilles gader – og i mit hjerte med! Semestret er sendt på læseferie, der er sagt farvel til alle professorer, den sidste Klassens Time kage er spist. I weekenden vrider vi den sidste farvelkarklud op til fest – og så er det eksamen, skarpt efterfulgt af opbrud. Og tid til, at flere bemærkninger som Kevins kan rulle ind. Og større risiko for, at det er dem, der står tydeligst om fem år.

Det gider jeg ikke.

Legaterne og opsparingerne kunne ikke gribe om juleshopping i New York alligevel, så jeg gloede ind i en uges kukkeluren i Knoxville, mens folk én efter én skred. Jeg som den allersidste den 19. december. Og, som Strange sagde til statsministeren: det er ikke det, jeg vil huske. Så bum. Nu stopper vi, mens legen er god. Og er den, der forlader, i stedet for at være den efterladte. Foretrækker by far at opsøge folk, sige pænt farvel og så tude på vej til lufthavnen. I stedet for ned i puden på et tomt kollegium. Et styk mail til en kærlig, effektiv moder i Århus, og min billet ud af Guds eget land er ombooket til at gælde lige efter dimissionsceremonien.

Ankomst Copenhagen Airport den 12. december klokken 15.15. Man må gerne komme forbi med flag og en rugbrødsklapsammen med leverpostej og rødkål, tak. Jeg lover at betræde dansk jord iklædt Stetson og boots og et “Yeehaaaw!” til gengæld. Det bliver hyl.

Reklamer

3 kommentarer to “Ja, undskyld melodramaet. Må de også få gode liv.”

  1. fru Z november 30, 2010 hos 6:16 pm #

    Måske du også når at høre den der “Nåhm, vi er jo stadig venner på Facebook…såehm..”
    En nærmest elegant måde at undgå akavede afskedsscener på. Har jeg oplevet. I helt andre skolerelationer.

  2. Bælla november 30, 2010 hos 7:16 pm #

    Du åd den ikke? Den med collegeeremitten, piedestalnedsavningen og smuk tankeformerende spøgelsesensomhed på forladt fællesgrund? Forstår dig godt. Kom hjem i moder Danmarks lilleputfavn, inden du bliver FOR amerikaklæg. (Karamella..?)
    Glæder mig til at se dig!

  3. Ibs december 2, 2010 hos 5:33 pm #

    Åh altså – jeg ville sgu faktisk rigtig gerne stå der og vinke og råbe “Velkommen hjem Kama”, men jeg skal arbejde i det her Sønderjylland….men in any case – god tur hjemad 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: