“You do need American man”

2 dec

Er I godt klar over, hvad der ligger ude i Wal-Mart? Udover mikrobølgemad, polyester og materiale til PeopleOfWalmart.com? Der ligger en… nail salon! Ejet af ingen ringere end japanske Tonoko. Der måtte jeg ind som del af mine kulturstudier i Bibelbæltet. Og Tonoko og jeg fik os en helt fornuftig snak om dette og hint henover kemikalier og kokosgift.

Da hun forstod, at jeg står med det ene ben på et fly og er ved at forlade USA, spurgte hun hvorfor. “Why not you stay?,” tror jeg ordene faldt. Jeg fik vist pippet noget med at savne min familie og sådan, men Tonoko var ikke sådan at smalltalke med. Hun gik til sagen. “You marry here. All problems solved.”

Ja. Det er så anden gang voksne amerikanere råder mig til at gifte mig. Der er ingen, der synes at gå så højt op i hvem jeg gifter mig med. Bare det er en amerikaner, lod Tonoko mig forstå.

“Like me. I was 27 years old in Japan. Oooold. Hair-dresser. Man in airforce uniform walks in and after 20 minutes he asks me to marry him. Of course I said no. After twenty minutes, haha! No.”

Tonoko grinte lidt.

“But later, I said yes. Then we come here and had kids. Spoiled them. Now, divorce. Now, I find good man. New man.”

Jeg anede ikke rigtigt, hvad det var meningen, at jeg så skulle sige, så jeg smed et ‘congratulations’ ind i monologen og sagde, at jeg ikke havde travlt med at blive proformagift.

“Your parents? They want you to be married, you know,” forsikrede hun mig. Jeg forsikrede hende kontra. At Mogens og Lotte vist nok egentlig bare gerne vil have, at jeg er glad. Husker ikke eget ordvalg, men pladderhumanismen fik Tonoko til at grine. Indtil den umulige tanke strejfede hende. Kunne det tænkes, at mit hjemland muligvis var endnu federe end hendes USA?

“Wait. Denmark…” prøvede hun. “Tulips?”

Det var Holland, forklarede jeg. Og hørte så mig selv vade ud i en reklame for Danmark:

“Little Mermaid?”

Blank japaner.

“Hmm. Hans Christian Andersen? Hm. No? Well. We have a queen?”

Sagde jeg lige det?

“A queen! Cool!,” kvitterede Tonoko. Men Daisy var bare ikke nok at ville forlade USA for, kunne jeg mærke. Tonoko virkede ikke som typen, der ville bide på det fede i Legos oprindelsesland, så i stedet prøvede jeg med noget ‘public health care’ og noget ‘free education’. Tonokos øjne blev store som møllehjul. Indtil jeg forklarede hende om beskatningen i Socialist Heaven. Så grinede hun igen.

“Ah. You see. You do need American man.”

Jeg lod det være ved det, for Tonoko var færdig med den franske manicure. Og undskyld mig. Men har I egentlig set noget så kitschet halvfemserlækkert siden… halvfemserne!? Jeg elsker det.

Reklamer

3 kommentarer to ““You do need American man””

  1. MOM december 2, 2010 hos 4:14 pm #

    Helt vildt fed manicure, hvor er de pæne. Tonoko er god til sit arbejde…

    • Kama december 2, 2010 hos 4:46 pm #

      Jeg tænkte nok, at du af alle ville sætte pris på den fjernede rest af sort neglelak… 🙂

  2. Ulvepigen december 2, 2010 hos 5:50 pm #

    Der er ikke noget bedre end stædige folk xD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: