Arkiv | I’m over the hill RSS feed for this section

Mindreårsdruk & team spirit

31 okt

Det er ikke altid lige let at være collegestuderende i USA. 21-årsgrænsen gør de fleste unge liderlige efter sprittede drikke – men hvad så egentlig med dem, der slet ikke har lyst til at drikke sig fulde? Som mere får lyst til at klæde sig ud i uklædelige græskarkostumer og spise karameller og gå i barndomstrance på sukkerchok, når det bliver oktober og tid til verdens mest gyselige højtid, Halloween? Well. Den unge dame her lyttede til sine venner og sin kæreste. Som formanede, at Halloween altså betyder masser af bar hud, promiller og forbudte fester. And what’s a girl to do, så? En dyb indånding og så dette:

Med en uncanny blanding af appelsinjuice og blåbærsvodka. Se, husker vi ikke allesammen det Pisang Ambon-fjæs fra de opdullede ’90ere, hvor vi gjorde os klar til de officielt alkoholfri fester i ungdomsklubben?

Hun tog en for holdet, fik hun at vide…… og jeg tænkte, at det må være rart at have så fine venner – som den frække sygeplejerske og den frække politidame her – som kan støtte en på de første, spæde Bambiskridt ud i voksenlivet. Og voksen-Halloween.

(den unge dame kom i øvrigt sikkert hjem i seng. Og hun har i øvrigt sagt god for disse billeder på denne blog – hvis nogen tænkte over dét…)

Reklamer

Mentalsvæver et sted mellem 80 og skindød

22 okt

Jeg ved, jeg er ved at være oppe i årene. For tallet på mit kørekort under er-hun-mon-gammel-nok-til-at-købe-cigaretter-proceduren udløser altid samme automatreaktion.

– Eighty-four! You sure don’t look a day older than 20, ma’am! I mean, you still look… good?

Hver eneste skide gang. Altså. Hold nu op, for helvede. Får lange tasker af at blive påduttet alderskrise. Hvem siger i øvrigt, at det var federe at være 20 end at være 26? Sådan, hånden på hjertet?

Note to self

6 okt

Selv om du som dansk wannabe-skribent er meget begejstret for en medstuderendes essay, så er det ikke en god idé at:

  • skrive i dit response letter til knægten, at han bliver nødt til at leve af at skrive, og at du vil følge med i hans karriere hjemme fra Europa.
  • skrive i dit response letter, at du vil google ham jævnligt fra nu af og til du udånder, og at du vil opdage det, hvis han begynder at udgive bøger under pseudonym.
  • tegne hjerter på den kopi af hans essay, som du skal aflevere til ham.

It’s considered stalking. Så blev vi den lektie klogere. Indsæt akavet tavshed og undgået øjenkontakt fra ung, mandlig skribents side. Men til mit forsvar vil jeg altså gerne have lov at sige, at han havde kaldt mesterværket for… ‘Kerouaction’. Og at det handlede om en couchsurfers vanvittige rejse gennem USA. What’s a girl to do? Really?

Update: Er blevet add’ed på Facebook. Enten kunne han lide, hvad han læste – eller også vil han gerne vide, hvor han har mig. At all times.

Fødselsdag? Det burde hedde fødselsuge. Hvis ikke det lød så klamt.

21 sep

Min fødselsdag faldt på en mandag. Ugens “værste” dag (gåseøjne er her nødvendige, for intet er sådan for real særlig slemt, når september stadig byder på 30 grader). Mandag er lig med timer til 18.30 – og hvilke timer. Tre religionslektioner med feministtekster så indviklede i deres mix af videnskab og ævl, at man ikke aner, hvilke ansigtsudtryk, der er passende hvornår. Hvordan ville du måske se ud i krydderen, når der midt i en åbenbart videnskabelig tekst står “Womanists love the moon. Themselves. They love to love. Womanists are to feminists what purple is to lavendar”. Wtf?

Nåm, fordi mandag ikke i sig selv er ret fødselsdagsværdig, besluttede nogen at hele weekenden op til var dedikeret at følge mig pænt ind i mit nye år. Det hele begyndte i fredags på The Roaming Gnome, en bar med havenissetema og $1-cocktails. Det fortsatte til mandag aften, men den lange fejring sløres desværre noget af Jack Daniel’s og Pabst Blue Ribbon, som et sted midtvejs nedlagde min stemmefunktion helt, så stikordsformen må slå til:

En fremragende transvestitjoke med min meget dybe stemme i hovedrollen, med hvilken sætningen “dude, I’m a guy, please don’t hit on me” gav en ung mand meget røde ører…; Beckham, verdens sjoveste bosnier, der kendte alt til de danske EU-forbehold…; Isro-Skype…; en rigtig double date…; Cool Beans-baren, hvor jeg kom til at sige til en fyr, at “I’m so over pants”…; en gave med mange frimærker og min mors håndskrift på, som Ulrika pænt inddrog ved ankomst, gemte væk og udleverede på selve dagen…; sætningen “What? Is Denmark a real country? You’re shitting me?”…; en tur på saloon i en yderst populær cowboyhat…; overraskelser i Polaroidform…; bofæller, der i nattens mulm og mørke havde plastret loft, vægge og dør til i glitterpapir og tillykker…; en sort dørmand, der uopfordret råbte til resten af køen på Half Barrell, at “these foreign girls are racists! They don’t like black people! Watch out for them!” uden at overveje, at den øvrige kø i fuldskab ikke fattede hans joke, men bare så så skævt til os, at vi var nødt til at dampe af…; koreanere, der ikke fattede et klap engelsk, men meget gerne ville lære det, helst via kropssprog og ordene ‘juw arrr bjuttibull’…; skakternede gulve…; alt for lidt søvn…; virkelig meget sol.

Jeg overlevede feministævleriet og tog derefter en håndfuld damer og en franskmand med på restaurant Sun Spot. Et hit! Under middagen talte jeg med tyske Natalie, som savner sin kæreste meget. “Men heldigvis ser vi jo hinanden om to og en halv måned”, sagde hun. “Nå da, kommer han på besøg?,” spurgte jeg. “Nej…? Da… skal vi jo… lissom… hjem?” var svaret. Nå ja. Hjem. Det er også rigtigt. Bum.

…?

Men for lige at afslutte selvsmagende, ikke melankolsk, kommer her et slideshow. Fordi jeg effin’ kan.

This slideshow requires JavaScript.



Du ved, du bor i USA, når… (IV)

11 sep
  • du møder universitetsstuderende, der siger, at deres barndom ville have været mindre fuldendt, hvis ikke Easy Cheese havde været en del af den (og ja, det er så ost på tube).
  • dit nye crush hedder Zac Efron og er fra 1987.
  • en lille, mørk og meget fremmed mand på et lille, mørkt diskotek ved navn Sassy Ann’s omfavner dig bagfra, snuser til din ryg og siger: “You might be tall and white but I don’t care. I’ve been meaning to do this all night,” hvorefter han lægger kinden på dit skulderblad (?) og ignorerer at inderparten af den stående, akavede ske (that would be me) er yderst vrangvillig, for han hvisker bare “can you feel the heat 2nite, baby!?”. Det kunne jeg i øvrigt ikke helt. Men han hed da Frederick, fik han sagt, inden jeg fik kantet mig fri og afslået et meget direkte tilbud.
  • du forsøger dig med noget ungdomslingo og udbryder et ‘awesome!’ i en situation, der føles passende, og du føler dig klar. Men så besvares din indsats med fnis og flakkende dude-is-she-from-the-eighties-or-something!?-blikke. Lidt som man selv ville glo på folk, der sagde ‘kodylt’. Hvem skulle nu have troet det. Hvad fanden siger de ?