Arkiv | photographic evidence RSS feed for this section

Lovforslag vedrørende julestemning

28 nov

På baggrund af følgende screenshots har jeg en idé:

… Skulle vi allesammen blive enige om, at hvis man har været til en skidegod julefrokost, så ringer man til sin fætter eller sine forældre og praler af det – man udbasunerer det ikke på Facebook, hvor udvekslingsstuderende i Landet Med Dåselatter Og Virkelig Meget Plastik Og Absolut Ingen Tradition For Julefrokost får grumme ondt i misundelsen?

Det ville jeg virkelig sætte pris på, så kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om at læse til “eksamen”. Det var bare det. Tak.

Og nu til vejret

21 nov

Okay. I anledning af hende der vejrpigens sejr i det ifølge medierne utroligt vigtige danseshow kan vi da godt snakke lidt om vejret. For fik jeg egentlig nævnt, at november i min del af verden er to die for? Når den er varm snakker vi 17-19 grader og alt for varmt med jakke.

Når den er kold er det på den der sprøde og ikke sådan for alvor brrrr-kolde måde.

Og den er pisseflot. Lidt plat, faktisk. Men til at leve med.Synes ærligt talt sneen skal til at skynde sig, hvis jeg skal nå at møde den herovre.

Pink!


Om hvordan Sverige hindrer min karriere

24 okt

See this guy? Se hans næsering? Hans plettede forklæde? Hans attitude og hans boks til drikkepenge, hvor der står “My milkshake brings all the tips to the jar”? Hvordan han oser af enten Forstadsrebel Der Keder Sig eller Arbejdsløs Musiker eller begge, men i hvert fald helt sikkert er god for en Virkelig God Historie? Han er kok. Eller. Han laver mad, ikke. Nok ikke mad, du har lyst til at indtage, men dog mad. Og min indre journalist var straks alert.

Vi mødte ham bag disken i en sandwichbar ved Married With Children-springvandet i Chicago og som den turist, jeg elsker at være, spurgte jeg, om jeg ikke nok lige måtte tage et billede. Forsøgte at være henkastet interessant (svært at være, i øvrigt, når man har sved på overlæben fra dagens 15 kilometers gang, klistret hår og man opdager, at man lige har spurgt totalt fremmed mand, om man må fotografere ham) og Danny her stillede da også pænt op. Og spurgte med et uinteresseret snøft, hvor vi var fra, mens han lignede en kritisk turistoverdosis, der udelukkende talte pænt, fordi bossen havde truet med at fyre ham, hvis han var uhøflig overfor flere kunder.
Og hvad skete der selvfølgelig i det øjeblik, Ulrika nævnte, at hun er svensk? Triste, trætte Danny Chicago stak hovedet ud fra sit bur og halsede begejstret, om det virkelig var sandt. For han havde aldrig mødt nogen fra Sverige, og Sverige er jo det fedeste land, det ved alle. Især deres musik. Og så lirede han listen over sine svenske yndlings-punkbands af sig, og Ulrika nikkede med og lo (lidt for kækt, må jeg nu nok tilføje) og jeg nikkede slet ikke, for jeg aner intet om svensk punk. Ulrika fattede, at hun var en dårlig wingman i Journalistens udtalte forsøg på virkelig at bonde med autentiske chicagoans, så hun pegede på mig og sagde “Se, Danmark, hun er fra Danmark, Danmark er også sejt?”, og Danny gav mig elevatorblikket, snøftede igen uinteresseret og mumlede “Denmark?” og gjorde det meeede klart, at han aldrig havde hørt om nogetsomhelst Denmark. Og så fokus på Sverige igen. Han kunne endda sige noget på svensk. Som godt nok viste sig at være finsk og ret grimt i tonen, men alligevel.

Sverige. You kill me. Var det ikke for jeres blonde smil og lange øjenvipper og charmerende attitude som altid stjæler billedet fra den blege, danske pork-n-beer-charme, så havde jeg garantrisse fået mig en solid røverhistorieudveksling og en bajer med Danny Chicago i aftensolen med udkig til Buckingham Fountain. Jeg ved det bare.

For hoo-on er så å-åång ås-så øndi’ ser hunnud!

20 okt

Jeg synes, at vi allesammen skal klappe tillykke til en ganske særlig dame, der fylder år i dag.

Tillykke fra en datter til en mor. Min gave når dig muligvis ikke på dagen – dels fordi universitetets postsystem er en joke, dels fordi du selv er taget på miniferie – men her er, hvad du kan glæde dig til (hvorend du er):Og en bonusgave får du her nedenfor. Et af mine yndlingsbilleder fra skovturen med sognebørnene. Det amerikanske sundhedsvæsen diskuterer sundhed med det danske sundhedsvæsen – illustreret på flere planer end det verbale:

tillykke!

Var det også godt for dig, Oliver B.?

13 okt

Gid onsdag den 13. oktober var lige så stor for Oliver Bjerrehuus, som den var for mig. Havde ikke ventet at rende ind i hans velkendte ansigt midt på hovedgaden i Knoxville, centrum af det kyske, bonderøvede Bibelbælte. Savnede et kort øjeblik Mads & Monopolet, Sidney Lee, Ulven Peter og alle de andre godter fra den moderne, danske kulturarv. Et meget kort øjeblik.

I ♥ Chicago-go

11 okt

This slideshow requires JavaScript.

Kære Johnny

6 okt

Dette brev er svært at skrive. For du må ikke tro, at jeg er utaknemmelig. Jeg fandt det svært romantisk, at du havde valgt Knoxville, din hjemby, som kulisse til vores allerførste date. Og så en filmpremiere! Men alligevel har jeg et par ting, jeg godt lige vil have off my chest, som man siger.
Måske skulle vi have valgt et sted, der var lidt roligere? Det var jo svært at komme sådan rigtigt tæt på hinanden i det mylder, ikke, Johnny? Nogle gange tænkte jeg faktisk, at det var som om vi hver især var på date med helt andre mennesker end hinanden! Havde du det også sådan?

Jeg vil gerne gerne rose dig for at være så seriøs lige fra første sekund af. Det er søreme ikke på hver første date, at man får lov at møde fyrens forældre. Men vi er helt på bølgelængde med timingen der, jeg mener, ingen af os bliver jo ligefrem yngre med årene. Dine forældre virkede meget søde – men jeg tror, at det var lidt underligt for dem, for de ignorerede mig helt. Men det var jo også din mors fødselsdag. Jeg tror i hvert fald, at hun blev glad for den kage, du havde sørget for. Og også for den tale, du holdt. Det var meget mandigt, da du med grødet stemme indrømmede at være bevæget. Jeg var også rørt, Johnny, rørt over at du og jeg endelig havde fundet hinanden!

Jeg ved godt, at du er stresset. Hør her. Det har jeg virkelig fuld forståelse for. Men kunne du ikke godt lige have købt en billet til mig også, nu når vi skulle i biografen? Hvis ikke det var for den fremmede dame, der pludselig stak mig en billet i foyeren, fordi der var nogle i overskud, så var jeg jo aldrig kommet ind? Skal dine kærlighedsaffærer virkelig afhænge af andres almisser? Det var altså lidt ubetænksomt af dig. Og hvorfor ventede du ikke, da jeg kaldte på dig? Så havde jeg måske ikke været nødt til at finde en tilfældig plads mellem de der to underlige svenskere?

Men jeg nød virkelig filmen. Gjorde du også? Det var sjovt, da dværgen og ham med det fedtede hår lod en gris spise det æble, der var presset ind mellem den tykke mands baller. Og da ham den tatoverede drak det glas med sved, de tappede fra den tykke. Og da de smed den slangefobiske ned til alle slangerne! Hvis bare vi havde siddet ved siden af hinanden med hver vores 3D-brille, åh, det havde været så romantisk! Og så var det måske ikke gået så galt.

Var det fordi jeg sad så langt væk i salen, at dit blik begyndte at vandre? Og at du pillede ved andre damer? Kære Johnny. Meget kan jeg tolerere. Men utroskab på første date, dér trækker jeg altså grænsen. Og så mange forskellige typer, Johnny! Unge, gamle, blonde, brunetter, you name it! Selv tæven i de orange/hvide tern fik mere opmærksomhed end jeg gjorde!

Men nu vi er ærlige. Jeg har faktisk altid foretrukket din ven, Steve-O. Så ved du det. Har du hans nummer?

Kærlig hilsen
Karoline

PS. Jeg håber, vi kan være venner. Skal vi drikke en kop kaffe en dag?