Arkiv | random observations RSS feed for this section

TYS – MEM – AMS – CPH

11 dec

Lørdag morgen. Jeg er stået op til et gråt-med-mørkegråt-på Knoxville, der vejrmæssigt er i et ualmindeligt kontrært humør. Meget passende. Når nu den er tvunget ud i afsked med mig. Akkurat som jeg er blevet tvunget til at hikste farvel ind i amerikanske og internationale skuldre i det sidste døgn tid. Har konstant truende høj vandstand i øjnene – især når jeg tænker på, at de kristne, jeg har været sådan lidt efter, insisterer på at sige bordbøn for mig. Alle ved jo, at det er et helt validt besyv til sikkerheden på min forestående rejse.
Om et par timer drøner jeg ud i vor lokale lufthavn, McGhee Tyson, som jeg ikke har set i fire-fem måneder. Kæmper mig forbi bodyscans og andre forhindringer og flyver mod Memphis. Mere bodyscan og mere kontrol. Så mod Amsterdam. Mere renden febrilsk rundt, formentlig lidt tuderi og bliven væk, mere bodyscan og mere kontrol. Og så mod København. Hvor jeg lander søndag klokken 15.15.

Det er slut med bloggeriet for nu. Tusind tak, fordi I har gidet læse med i denne lille scrapbog, min gave til mig selv, som jeg tror, at jeg vil blive glad for at bladre igennem efter hjemkomst. Om et halvt år, om fem år? Når Bibelbæltet, dang, y’all og the Southern hospitality er visnet inde i hukommelsen og den sidste hæl er faldet af de tre par solide boots, jeg på en eller anden måde har fået plads til i min bagage. (Som samlet har en mindre volumen, end da jeg rejste herover. I don’t get it).

Måske kan vi læses ved? I hvert fald har nogle seje damer ovre på Damernes Magasin sagt, at de gerne vil høre mere fra mig fra 2011. På ugebasis. Det vides endnu ikke, hvad jeg skal skrive klummer om, nu hvor Bibelbælte-vinklen er lidt død i det. “Jolly på Jobcentret”? “Alt om Amager” (hvor jeg skal bo. Indtil august. Tak for læserhjælp til dén forbindelse. Selv om jeg er liiidt bange i det.)? “Dette er ikke en modeblog”? Forslag modtages gerne.

Ellers dukker jeg nok op i en newsfeed nær dig, helt af mig selv.

So long, derude. Vi ses lige om lidt.

Futurum perfektum

12 nov

Den om ikke så skide længe færdiguddannede journaliststuderende bag tasterne bliver sådan helt warm and fuzzy indvendigt, når hun surfer forbi jobopslagene i cyberspace.

Unipension søger en presse- og kommunikationskonsulent. Danmarks Naturfredningsforening søger en rutineret journalist. Ugeavisen Varde kan nøjes med en almindelig journalist. Og det – ifølge annoncen – markedsledende firma Excellent Match Talentor søger noget marketingkonsulent til en kommunikationsafdeling.

Prøv å hør. Jeg er ikke fin på den. Et job er et job. Og jeg vil gerne have et. En dag. Jeg visner bare lidt indvendigt, når nogen begynder verdens største show stopper: ordet “kommunkation”. Kan ikke forstå at den branches egne brandingeksperter ikke er kommet på noget med mere sex i (vil i den forbindelse gerne rose DONG Energy for at dække ordet til i jagten på en “storyteller med gennemslagskraft”. Selv om de er ærlige nok og afslører, at det handler om intern kommunikation).

Jeg har også på fornemmelsen, at jeg nok ikke lige rummer den ‘markante sportsjournalist’, som Berlingske søger. Eller den chefredaktør, som åbenbart søges på fagbladet Journalisten. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Du ved, du bor i USA, når… (VI)

19 okt
  • din Facebook-newsfeed hver søndag fyldes op med hellige citater. Som fræksempel “‘For your thoughts are not my thoughts, neither are my ways your ways,’ declares the Lord. Isaiah 55:8”
  • synspunktet “As a Christian I’m opposed to gay marriage. Of course. But as a person I really don’t care” godtages som fuldstændig normal argumentation i en klassediskussion. Det samme gør “I am proud to be a fundamentalist”.
  • din sidemand i photojournalism af sin familie anses for at være en intellektuel hippie, der risikerer at ryge lukt i helvede for sin ukristelige livsstil, fordi han… har fravalgt kabel-tv. How un-American, altså.
  • du formår at ophede debatten i en religionstime med det yderst naive europæer-spørgsmål: “Kan nogen forklare mig, hvorfor så mange her i Sydstaterne i 2010 tror på, at homoseksuel kærlighed mellem gensidigt indvilligende personer er så forkert, at det burde forbydes?” Blev både buh’et og hujet ud og fik mit – egentlig bare opklarende – spørgsmål ophøjet til Critical Question Of The Week.

Note to self

6 okt

Selv om du som dansk wannabe-skribent er meget begejstret for en medstuderendes essay, så er det ikke en god idé at:

  • skrive i dit response letter til knægten, at han bliver nødt til at leve af at skrive, og at du vil følge med i hans karriere hjemme fra Europa.
  • skrive i dit response letter, at du vil google ham jævnligt fra nu af og til du udånder, og at du vil opdage det, hvis han begynder at udgive bøger under pseudonym.
  • tegne hjerter på den kopi af hans essay, som du skal aflevere til ham.

It’s considered stalking. Så blev vi den lektie klogere. Indsæt akavet tavshed og undgået øjenkontakt fra ung, mandlig skribents side. Men til mit forsvar vil jeg altså gerne have lov at sige, at han havde kaldt mesterværket for… ‘Kerouaction’. Og at det handlede om en couchsurfers vanvittige rejse gennem USA. What’s a girl to do? Really?

Update: Er blevet add’ed på Facebook. Enten kunne han lide, hvad han læste – eller også vil han gerne vide, hvor han har mig. At all times.

Flere uvinklede glimt

24 sep

Har siden sidst:

  • været til terminsprøve. Lærte i den forbindelse hvad ‘at terpe’ dækker i USA. Det betyder, at man samles i små grupper og på citatbasis forsøger at gengive præcis hvad læreren sagde i gennemgangen af de relevante tekster.
    Læsegruppedeltager 1 – “Wait, did she say the dead canary was a symbol or a metaphor?”
    Læsegruppedeltager 2, der peger i sine noter: – “I have it here. Look. She said ‘The. Dead. Canary. Symbolizes. Minnie. Wright.'”
    Hvorefter læsegruppedeltager 1 noterer citatet og føler sig godt forberedt. Og med god grund, for det var nogenlunde dét prøven gik ud på. Ordret gengivelse af lærerens analyse. Og citatteknik er vel også en form for journalistisk øvelse.
  • smidt 14.200 kroner efter UT. Det inkluderede fire måneders husleje i et delesoveværelse og tre forskellige slags klasselokalevedligeholdelsesgebyrer. Og at dømme efter klasselokalernes indvendige stand har skolen også brug for alle de penge, den kan skrabe sammen. Synes måske bare den skulle kalde det ‘vi sparer op til fremtidig totalrenovering’ i stedet for ‘vedligehold’, hvis der skal være lidt truth to advertising.
  • bleget mine tænder med klorinskinner. Ja. Det er megaskadeligt for tænderne. Men eftersom den slags enten er ulovligt i EU eller så dyrt, at ingen køber det, er jeg jo nødt til at prøve den amerikanske $3-håndkøbsversion. Tænk på, at jeg formentlig ikke forsøger mig med narko herovre, så jeg har lidt at løbe på hvad angår substance abuse.

  • oplevet min veninde, Shannon, der passer et studiejob som parkeringsvagt ovre på hospitalet, blive hvid i hovedet og se død ved stalkers kølle rykke et par inches tættere på, da nogen havde opdaget følgende fra en aldeles fremmed på den online opslagstavle, Craigslist.org: “Are you Shannon from the parking lot at Mercy Hospital, Knoxville TN? You are my dream girl, I hope you are not married. Please send me a picture of yourself. I remember it like it was yesterday. What you were wearing, what clothes you had on. I love you.” Sker den slags virkelig? Really?
  • overvejet, om Bent Falbert egentlig ville være silverback-lækker, hvis han holdt sin mund og holdt op med at glo på alle andre som om de lige var kommet ind med fire-toget?
  • begyndt på Twilight. Vi kan godt lege, at det er fordi jeg vil være på forkant med lektierne (ja? Stephenie Meyers’ vampyrsaga er en del af pensum?). Lang forkant. Eftersom deadline for læsning er i december. Men nu havde den ligget der på hylden og gjort sig lækker siden min ankomst. Haps.

Oplagte penge venter på at blive tjent – af dig!

23 sep

USA er mulighedernes land. Det beviser ethvert kig på Walmarts hylder eller i mine bofællers køkkenskabe. Man kan simpelthen sælge alt. Hvorfor disse koncepter ikke skulle kunne gøre sig på det danske marked, er det ingen logik i. So here goes. Stjæl, patentér, producer; sæt i gang!

Silk. Stof, tænker du? Nej. Soyamælk. Soy Milk. Silk. Er det mælk eller er det fabriksfremstillet e-stof i flydende form? Ingen ved det, men jeg overvejer at gøre denne vanilledrøm dansk, naturligvis under det kække navn, Sælk.

Anytizers. Hvad skal vi med sushi, skrub-af-suppe, sammenskudsbuffeter eller pindemadder, når vi kan smide frosne, panerede kyllingebidder i mikroovnen? Perfekte til enhver form for gæster, lyder sloganet. For hvem orker da at lave mad til dem anyways? Ha, det er da så last season!

Imitated bacon. Soyabacon. Heromkring er vegetarer stadig the shit. De bedst tunede knallerter på molen. Jeg begynder at forstå, at det handler om, at vegetarer demonstrerer viljestyrke. For de må have seriøst besværlige hverdage i animalske, kødfrådende, fedtsejlende Tennessee. Og selvdisciplin er, well, sejt. Selvfølgelig måtte nogen finde på begrebet ‘fake bacon’ – et alternativ til de vegetarer, der føler sig lidt for fristede af nationallugten, friture. Eat bacon – but not!

Crescent Rolls. Til first-moverne. Til de, der synes, at shake-n-bake-pandekager er et alt for mainstream indslag til søndagsbrunchen. Croissantdej-på-tube, skal bare presses ud af røret og formes. Du behøver aldrig rende til bageren igen! Fås også med pølser. Som et komplet aftenmåltid til “the busy family”.

Jeg ved ikke, hvad der holder dig tilbage? Din gode smag, fnyser du? Ha! Who needs it.

Ginger Spice

8 sep

Ud af alle USAs royale – Hollywoodstjernerne – ville jeg helst være Christina Hendricks. Joan Holloway fra Mad Men. Som jeg herovre kan følge de seneste afsnit af på et helt almindeligt fjernsyn hver søndag. Og uden at, som visse andre danskere, gøre mig skyldig i ulovligheder på internettet for at få et fix af min yndlingsserie.Og forestil jer så min befippelse, da jeg læste i et Delta Airline magasin, at hun ikke bare er fra Knoxville, Tennessee… men at hun som barn var så vild med Anne fra Grønnebakken (!), at hun farvede sit hår rødt og siden har ladet det være sådan.

Jeg ved ikke, om det var lykken over at være sjæleligt beslægtet med miss Hendricks, at jeg gjorde det. Eller om det var kombineret inspiration fra mine to ginger roommates og Anne fra Grønnebakken…

… men i hvert fald jeg kom jeg muligvis til at rødne mit eget hår en lille smule. Med for 5 dollar Revlon. Og da det ikke virkede så dramatisk – eller synligt, for den sags skyld), klippede jeg også lidt i det. Og jeg synes stadig ikke rigtigt, at man kan se nogen forskel som sådan, men nogen har da bemærket det. For eksempel den tilfældige asiat, der råbte efter mig på gangen, at “uh-oarh, red bangs pretty, makes you look young. Is gooood around hier.” Det lød da næsten som en kompliment.